Vi laver som oftest 30 cm kager, så her er blandingsforholdene på vores hjemmelavet fondant:
30 skumfidusser
4 spsk olie
8 spsk vand
Pastefarver - hvis den skal farves
ca. 2 pakker flormelis
Skumfiduserne puttes i en skål og varmes i microbølgeovnen, til de er smeltet. De må ikke ikke blive brændte, så kan de ikke bruges. Derefter tilsættes olie og vand og røres godt sammen. Hvis fondanten skal farves tilsættes det nu. Brug evt. en tandstik, så er det nemmere at kontrollere, at farven bliver som ønsket. Når der ikke er flere klumper i skumfiduserne tilsættes flormelis, der enten røres eller æltes i. Læg altid fondanten i en pose, når den er færdig, så den ikke bliver tør. Vi har erfaret, at det er nemmere at arbejde med fondanten, hvis den får lov til at ligge og trække lidt, så vi laver den gerne dagen før. Hvis der er noget overskydende fondant, kan det sagtens bruges igen, hvis det bliver opbevaret i en tætlukket emballage og gerne et koldt sted, men det behøver ikke at være i køleskabet. Det er lidt forskelligt, hvor lang tid, det kan holdes sig, så check altid konsistensen og udseendet på fondanten inden brug :o)
23/6
Nu har jeg lige været i gang med flere sommerkager, og jeg synes faktisk, det er nemmest at få en god fondant ved kun at lave 1 portion ad gangen, så blandingsforholdene bliver så:
15 skumfidusser
2 spsk olie
4 spsk vand
Pastefarver - hvis den skal farves
ca. 1 pakke flormelis
Denne portion rækker snildt til en kage på 20-25ø, sikkert også større.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar