søndag den 11. november 2012

Bo 50 år

Min søde veninde skulle overraske sin mand med surprise fødselsdag og kage. Da hun havde ringet et antal gange for at spørge mig til råds vedr. kageprojektet, tilbød jeg at komme og hjælpe. Vi nåede langt med forberedelserne, men jeg endte med at tage kagen med hjem og færdiggøre den, så hun kunne komme forbi og hente den dagen efter, da vi desværre skulle til et andet arrangement.


Der var gået lidt for meget flormelis i fondanten, og da tiden var knap, gik jeg i gemmerne og fandt et marcipanlåg i stedet og fondantblomster, jeg allerede havde lavet - til hvis jeg en dag skulle stå i en sådan situation :o) Det var håbløst at lave fondantkugler, selvom jeg havde erhvervet mig en fin udstikker til formålet. Jeg havde bare ikke lært teknikken, så det blev lavet med royal icing :o)

fredag den 17. august 2012

Ingrids barnedåbskage

Lille Ingrid skulle døbes, og da hendes mor syntes så godt om sin barselskage, spurgte hun, om jeg ikke havde lyst til at lave en dåbskage til Ingrid. Det ville jeg jo rigtig gerne. Det var den første bestilling til så mange mennesker, men Michael og jeg tog udfordringen op :o) Der var mange ønsker omkring udsmykning, farver mv. Det var lidt ud over mine kundskaber, så jeg måtte lige på et par kagekurser inden for at få lidt fif til at kunne opfylde nogle af ønskerne. Så fik jeg også et par hyggelige aftner til at gå med det. Det var også første gang, at vi skulle prøve at lave en firkantet kage, men det blev et ganske tilfredsstillende resultat :o)







Kagen er lavet af hjemmebagte chokoladebunde. Fyld af chokolademousse og hindbærmousse. Smurt op med nutellasmørcreme, Overtrukket og pyntet med hjemmelavet fondant og royal icing.



fredag den 6. juli 2012

Barnedåbskage til Isadora

Da Tanja så vores barnedåbskage til Julie, bestilte hun den samme til sin lille niece, Isadora, til hendes barnedåb. Jeg havde lavet pynten i hånden uden brug af skabeloner, så det var billederne frem og så ellers gøre kunsten efter :o)





Kagen er lavet af hjemmebagte chokoladebunde, fyldt med chokolademousse og jordbærmousse. Smurt op med nutellasmørcreme. Overtrukket og pyntet med hjemmelavet fondant og royal icing.

fredag den 22. juni 2012

Bedstefar 82 år

Bedstefar blev 82. Manden har alt, men da han har en sød tand, var det jo oplagt at lave en kage til ham. Der var så mer end rigeligt, så "resterne" blev skåret i portionsstykker og frosset ned :o)


Kagen er lavet af hjemmebagte chokoladebunde. Fyld af jordbærmousse og chokolademousse. Smurt op med PSC og overtrukket med hjemmelavet fondant. Pynt fondant og royal icing.

onsdag den 20. juni 2012

Farvel 2.B kage

Victoria havde afslutning i 2. klasse, hvor der skulle laves et kagebord til indskolingsafdelingen for hendes spor. Hun ville gerne have en af vores festkager med og kom med ønske til smag og farver. Så gik jeg ellers i tænkeboks og fik lavet en kage til Victorias store glæde. De var så begejstrede for kagen i klassen, at de blev enige om, at gemme til dem selv til dagen efter :o)


Kagen er lavet af hjemmebagte chokoladebunde. Fyld af chokolademousse og hindbærmousse. Smurt op med PSC. Overtrukket med hjemmelavet fondant og royal icing.

fredag den 15. juni 2012

Sommerfest på Fritten

Sommerfest på Fritten med kagekonkurrence.



Her resultatet - Vi fik en flot 3. plads :o)
 Det var vores første forsøg med 2-lags kage. Var helt tilfreds med resultatet :o)
Kagen er lavet af hjemmelavede chokoladebunde med chokolademousse og jordbærmousse. Smurt op med palminsmørcreme. Overtrukket med hjemmelavet fondant både i hvid og farver.


torsdag den 26. april 2012

Barselskage

Min søde kollega havde født en lille pige, som jeg skulle hjem og hilse på. Udover en gave til din lille prinsesse, ville jeg også give den nybagte mor en lille hilsen. Hun elsker god mad og søde sager, så jeg lavede hende en barselskage.


Kagen er lavet af hjemmebagte chokoladebunde. Fyldt med hindbærmousse og chokolademousse. Smurt op med nutellasmørcreme og overtrukket med hjemmelavet fondant. Pyntet med fondant og royal icing.

fredag den 20. april 2012

Barnedåbskage til Julie

Min søster skulle være gudmor til en lille pige, der skulle hedde Julie. Julies forældre kontaktede mig og spurgte, om vi ikke havde lyst til at lave en barnedåbskage til dem. Vi fik frie hænder, dog skulle farverne være i hvid og lyserød. Jeg gik i tænkeboksen og kom op med dette resultat





Kagen er lavet af hjemmebagte chokoladebunde. Fyldt med chokolademousse og bærsymfonimousse. Smurt op med nutellasmørcreme. Vi havde snydt lidt og købt sugarpasten til overtrækket og pynten, dog farvede vi den selv :o) Derudover er der brugt royal icing til pynten.

fredag den 6. april 2012

Familieprojekt påskekage

Hele familien samledes om at bage en kage og pynte den i bedste påskestil :o) Vi inviterede nogle venner til at komme og spise den sammen med os :o)


Kagen er lavet af hjemmebagte chokoladebunde. Fyldt med chokolademousse og jordbæhttp://familienpaaudlodden.blogspot.dk/2013/05/brmousse_27.htmlrmousse. Smurt op med nutellasmørcreme. Overtrukket og pyntet med købt sugarpaste, som vi selv har farvet.

fredag den 30. marts 2012

FCK fødselsdagskage

Tobias er stor FCK fan, så hans mor spurgte, om jeg ikke havde lyst til at lave en sådan kage til hans fødselsdag. Michael er jo stor Brøndbyfan, så jeg måtte jo lige få hans tilsagn ;o) Vi overvejede at lave lidt sjov med hende og i stedet lave en Brøndby kage :o) Hun var så nervøs for, at vi gjorde alvor ud af det, så hun sendte kæresten for at hente kagen, som jo selvfølgelig var en flot FCK kage. Den faldt i god smag hos fødselaren.







Kagen er lavet af hjemmebagte chokoladebunde. Fyld af hindbærmousse og chokolademousse. Smurt op med PSC. Overtrukket og pyntet med hjemmelavet fondant og royal icing.

lørdag den 17. marts 2012

Fastelavnskage

Traditionen tro holdt vi fastelavn for venner og familie. Udover fastelavnsboller fik vi lyst til at lave en fastelavnskage til lejligheden.



Kagen er lavet af hjemmebagte chokoladebunde. Fyld af jordbærmousse og chokolademousse. Smurt op med PSC. Overtrukket og pyntet med hjemmelavet fondant og royal icing.


lørdag den 10. marts 2012

Christoffers musik fødselsdagskage

Min kære nevø havde fødselsdag og ville gerne have en "moster-kage". Hans storesøster synes også det er sjovt at pynte kager og er meget kreativ, så vi gik i tænkeboks sammen. Da kagen var klar til at blive pyntet, kom hun og hjalp mig, og det fik vi en hyggelig eftermiddag ud af. Fødselaren blev meget glad for sin kage :o)



Kagen er lavet af hjemmebagte chokoladebunde. Fyld af hindbærmousse og chokolademousse. Smurt op med PSC. Overtrukket og pyntet med hjemmelavet fondant.


søndag den 19. februar 2012

Victoria og Lauras fastelavns/fødselsdagskage

Victoria og veninde skulle holde fælles fødselsdag. Victoria ventede til februar, hvor veninden havde fødselsdag, så de kunne holde en fastelavnsfødselsdag for hele klasse. Så vi fik lavet en fastelavnsfødselsdagskage til pigerne. 



Kagen er lavet af hjemmebagte lagkagebunde. Fyldt med chokolademousse og jordbærmousse. Smurt op med PSC og overtrukket med hjemmelavet fondant. Pyntet med fondant og royal icing.

lørdag den 18. februar 2012

Fødselsdagskage til Christer og Lasse

Vores gode ven Christer og hans lillebror Lasse skulle holde fælles fødselsdag. Min mand og jeg ville gerne hygge os med vores nye hobby, at lave kager til festlige lejligheder, så det var jo oplagt at lave en fødselsdagskage til dem. De var inde i en periode med Invader Zim og Mindcraft, så det måtte vi prøve kræfter med :o) 
Her er resultatet - med regndråber :o)
Kagen er lavet af hjemmebagte chokoladebunde. Fyldt med chokolademousse og hindbærmousse. Smurt op med PSC og overtrukket med hjemmelavet fondant. Pyntet med hjemmelavet fondant og royal icing.

fredag den 27. januar 2012

Julies fødselsdag og første forsøg med "rigtige" festkager

Efter at have set samtlige Cake Boss afsnit fik Michael og jeg blod på tanden med at prøve os i festkager. Det kunne da ikke være så svært. Vi fandt hurtigt ud af, at vi selv måtte lave samtlige ingredienser, da det ville blive for dyrt at købe det. Så vi søgte på nettet og fandt en masse hjælpsomme hjemmesider, og så gik vi i gang. Det var så meget belejligt, at Julie skulle holde fødselsdag for familien og venner :o) Så her er vores to første forsøg



Vi lavede to forskellige. Smurt op med palminsmørcreme (PSC) og overtrukket med hjemmelavet fondant. Pynten lavede jeg sammen med min niece Sofie, her brugte vi marcipan til roserne, ellers gele og flødeskum.