mandag den 28. oktober 2013

Træceremoni på Volden - Olivia får sit helt eget træ (nr. 36) - men der kom lige en storm....

Alle nyfødte i Rødovre Kommune fik tilbudt at få sit helt eget træ, da der skulle plantes en masse nye i Rødovre. Vi fandt senere ud af, at det var på Volden, hvor der blev etableret en ny lille æblelund. Olivia fik et  rødt Ingrid Marie æbletræ. Træet har fået nr. 36. Olivias navn og fødselsdato er registreret under det træ samt GPS koordinaterne, så man kan finde træet ved at gå ind på Borgeroplysninger. På selve træet er der et lille skilt med nummeret.

Nu var det så, at vejrguderne havde lovet en frygtelig storm for jeg ved ikke hvilken gang... Solen skinnede fra en skyfri himmel, så vi hentede børn og legekammerater og tog på Volden for at mødes af dette skilt:
Vi var flere, der ikke var helt tilfredse med denne beslutning, så vi gik hen for at se vores træ alligevel :) Vi mødte også Mikkel og hans familie. Vi var ikke helt klar over, hvilket træ Olivia havde fået tildelt, da vi ankom her, og der var 2 træer med datoen 22. marts 2013, så vi helgarderede os og tog billeder af begge med Olivia :)




Mikkel og familie i baggrunden ved Mikkels træ

Vi synes måske ikke æblelunden havde fået de mest idylliske omgivelser ved siden af motorvejen og af kørslen til Jyllingevej... Senere fik vi dog at vide, at Miljøministeriet havde lavet undersøgelser og vores æbler var ikke sundhedsfarlige, de skulle bare vaskes grundigt inden indtagelse!

Nu er det ikke længere solskin fra en skyfri himmel... og stormen KOM! Hurtigt og med stor vindstyrke. Vi nåede ikke hjem....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar