tirsdag den 29. oktober 2013

Så blev træceremonien afholdt... Olivia får officielt sit eget Ingrid Marie æbletræ


Der var sat det helt store op, da vi havde det værste regnvejr. Men det stoppede jo ikke os stolte forældre for at deltage :) Så børnene og Nicolines veninde Marie var blevet klædt (næsten) på til vejret (det var noget koldere end først antaget). Som billederne viser, kunne vi stå i tørvejr, og der var sodavand, fastelavnsboller og de forskellige smagsprøve af de æblesorter, der var blevet plantet i æblelunden.



Borgmesteren holder tale










Der var også en fotograf fra avisen, der tog en masse billeder. Vi kom ikke med i selve avisen, men vi må da siges at være repræsenteret her

Olivia sidder selv for første gang

De bliver hurtigt så store de kære små. Troligt sætter jeg ting op bag ryggen på Olivia, eller sidder ved hende. Så en dag i mødregruppen finder jeg ud af, at det slet ikke er nødvendigt længere, for hun sidder jo så fint selv :)



mandag den 28. oktober 2013

Træceremoni på Volden - Olivia får sit helt eget træ (nr. 36) - men der kom lige en storm....

Alle nyfødte i Rødovre Kommune fik tilbudt at få sit helt eget træ, da der skulle plantes en masse nye i Rødovre. Vi fandt senere ud af, at det var på Volden, hvor der blev etableret en ny lille æblelund. Olivia fik et  rødt Ingrid Marie æbletræ. Træet har fået nr. 36. Olivias navn og fødselsdato er registreret under det træ samt GPS koordinaterne, så man kan finde træet ved at gå ind på Borgeroplysninger. På selve træet er der et lille skilt med nummeret.

Nu var det så, at vejrguderne havde lovet en frygtelig storm for jeg ved ikke hvilken gang... Solen skinnede fra en skyfri himmel, så vi hentede børn og legekammerater og tog på Volden for at mødes af dette skilt:
Vi var flere, der ikke var helt tilfredse med denne beslutning, så vi gik hen for at se vores træ alligevel :) Vi mødte også Mikkel og hans familie. Vi var ikke helt klar over, hvilket træ Olivia havde fået tildelt, da vi ankom her, og der var 2 træer med datoen 22. marts 2013, så vi helgarderede os og tog billeder af begge med Olivia :)




Mikkel og familie i baggrunden ved Mikkels træ

Vi synes måske ikke æblelunden havde fået de mest idylliske omgivelser ved siden af motorvejen og af kørslen til Jyllingevej... Senere fik vi dog at vide, at Miljøministeriet havde lavet undersøgelser og vores æbler var ikke sundhedsfarlige, de skulle bare vaskes grundigt inden indtagelse!

Nu er det ikke længere solskin fra en skyfri himmel... og stormen KOM! Hurtigt og med stor vindstyrke. Vi nåede ikke hjem....

torsdag den 24. oktober 2013

Olivia sidder i paraplyklapvogn for første gang

Olivia og jeg går til babysvømning hver torsdag med Mikkel og Nina fra mødregruppen. Når vi ankommer plejer vi at låne en af svømmehallens autostole, som Olivia og Mikkel sidder i før og efter badet. Denne dag var der ikke skyggen af en autostol, så Nina og jeg blev enige om at afprøve, om børnene var blevet store nok til at sidde i en paraplyklapvogn. Og det var de sandelig :) Ingen protester, og det var SÅ meget nemmere for os mødre, nu behøvede vi ikke at bære på de tunge autostole længere wuhu!