fredag den 3. april 2015

Malerprojekt - det er jo påske

Vi måtte simpelthen udnytte det gode vejr. Da jeg var i gang med vasketøjet, faldt mine øjne på  nogle længe ventende projekter, der ville være dejlige at få ud af verden og ordentlig i brug. Så vi fandt bord, dør og hylder frem. Slibeudstyr, grundrens og maling skulle der også til. En fantastisk hjælper var jeg også heldig at have med mig :) 



Olivia havde fundet både solhat og solbriller frem.

Det er bare sjovt at male. Men vi havde jo ikke det helt rigtige malertøj på, så jeg måtte holde styringen... lidt bekymret ansigtsudtryk :D

Så kan man ikke længere se de grimme tuschmærker, så godt som nyt :)

En lille pause blev det også til på sin ny-arvet gyngehest. Det er bare et hit <3

Videre til næste projekt. Døren skal vaskes ren. Olivia er HELT med på legen.

Mor hjælper lidt med at vride kluden, selvom Olivia nu havde fanget det og gjorde sit bedste. 

Så er døren også klar til at blive malet!
Olivia hyggede sig så meget med vandet, at hun var plaskvåd fra top til tå bagefter, men vi hyggede os, og arbejdet blev gjort :)